Ferie på Hawaii januar 2007

Forsiden - Billedtekst - Billeder1 - Billeder2 - Billeder3 - Billeder4 - Billeder5

Her er 6 glade danskere lige ankommet til Hawaii tirsdag aften.

Mikael, Lianne, Jørgen, Lone, Laila og Peter

Klik her for at se alle billederne - eller læs først videre herunder.

Midt ude i Stillehavet ligger Jordens højeste bjerg.
Det er vulkanen Mauna Kea på Hawaii, som stiger stejlt fra oceanets bund til en højde af knap 10 kilometer, men heraf er dog kun 4,2 km over havets overflade.
Til sammenligning er det største landbaserede bjerg, Mount Everest, omkring 8 km højt.

Klik på dette billede for at se det i stor størrelse På den største ø, Big Island, var jeg i januar 2007 på en vidunderlig ferie sammen med nogle af mine venner.

Det er svært at forestille sig at man kan komme tættere på paradiset end her…..
Se lige billedet for dit indre blik: Du befinder dig på en vidunderlig sandstrand med tæerne dybt begravet i det krid-hvide bløde varme sand. Bagved dig suser palmerne sagte i vinden og foran dig bruser det store hav med de høje hvidt-skummende bølger.
Temperaturen er perfekt varm …… og det er januar måned.

Det er så pragtfuldt at jeg af hele mit hjerte ville ønske at flere af mine venner kunne opleve det sammen med mig.
Har du mon lyst til at rejse sammen med mig næste gang?
For hvem har ikke lyst til at få batterierne ladet op - væk fra en kølig dansk januar?


Denne gang var jeg af sted med Lianne, som er en af mine bedste venner og samarbejdspartnere.

I flyet herud læste jeg i ”Børsen” at den nye tendens i samfundet er tilbage til en modificeret hippi-kultur, hvor det nye ord er ”slow-food”.
TID til det, der er vigtigt. Tid til familien og vennerne og interesserne.
”Slow-food” og ”slow-living” er tidens tendens.
Har du TID nok til dét, der optager dig allermest i livet?

Klik her for at læse noget mere faktuelt om Hawaii.

stranden ved hotellet I lufthavnen på Hawaiis største ø er der ikke noget tag på lufthavnsbygningen….. Faktisk er det bare en gruppe halvtage med palmer og grønt over det hele. Der sidder en myndighedsperson på en taburet under et halvtag og checker vores pas.
Efter pas-check går vi over til bagagebæltet, som ligger lige ud til vejen under et halvtag. Man tager sin bagage og går så lige rundt om hjørnet over til parkeringspladsen.
Fantastisk afslappet atmosfære her. Og dejligt varmt.

Tidsforskellen er 11 timer og det bytter jo lige om på dag og nat. Jeg fik ikke sovet så meget mens jeg var på Hawaii, kun omkring 4 timer hver nat samt nogle timer om eftermiddagen.

Om morgenen, når jeg vågnede tidligt (klokken 2-3-4 stykker) stod jeg op og gik ned på stranden eller i hotellets park.
Her var en hængekøje, som jeg kunne ligge i længe og kikke op på palmebladene og stjernerne og fuldmånen, og lytte til suset i palmerne og bølgerne der slog op på stranden. (Se billederne på de følgende sider.)
spa Eller jeg lå i det varme spa-bad, bygget op af lava-sten. Helt vidunderligt, og den pragtfulde følelse i kroppen holdt sig langt op af formiddagen.

Hotellets foryer var helt åben. Dog var der store vinduer, der kunne trækkes for, hvis det blev dårligt vejr. Årstiden er den samme hele året her, og temperaturen forandrer sig heller ikke meget fra dag til nat – cirka 28 grader…..
Jeg kunne også sidde i en af de store lænestole på terrassen. Selv om det faktisk var midt om natten stod der et bord med kaffe og the til fri afbenyttelse. Her er pænt og rent og blomster overalt - og gennemført luksus.

En aften var alle vi europæere på hotellet sammen ude at spise på øens bedste restaurant. Se billederne fra dette på de følgende sider.

morgenmad Morgenmaden på hotellet var helt fantastisk. En kok lavede omelet præcist efter dine anvisninger. Et bord var fyldt med frugt og grønt og ost. Et andet bord havde 5 store beholdere med forskellig friskpresset juice. Midt i lokalet var en buffet med 12 overdækkede fade. Der var både varme og kolde retter, som var forskellige fra morgen til morgen. Præcis klokken 7 blev det lyst, og det var som regel på dette tidspunkt at vi spiste udenfor på terrassen med udsigt til havet.

Da jeg kom til Hawaii overvejede jeg om jeg skulle prøve at surfe mens jeg var her, men jeg droppede det fordi det viste sig at det nok ville være for farligt, - og jeg regnede ikke med at jeg kunne nå at blive bare nogenlunde dygtigt på den korte tid jeg var her.

lejet bil I stedet lejede vi en splinterny flot rød Mustang Convertible som vi kørte rundt på øen i.

Fordelen ved at kunne slå taget ned på bilen er at man kan høre fuglene synge og mærke duftene, mens man kører!

Hawaiis største ø består af flere vulkanbjergtoppe og det betød lange store stigninger.
På et tidspunkt stoppede vi op på en restaurant, hvis tema var gamle biler og Elvis Presley. Der hang et verdenskort med knappenåle. Vi kunne se at der havde været 6-7 danskere på restauranten før os.

Et sted kørte vi over en dyb slugt og valgte at køre ned i bunden af slugten, fordi der var så smukt. Her var så flot med kæmpebølger, der slog ind i bugten. Alt er grønt og fugtigt og frodigt på grund af den rivende flod. Et par lokale beboere holdt i deres biler næsten lige så længe som os og bare kikkede på alt det smukke.
Senere viste det sig at vi kunne se gitterbroen og slugten fra luften, da vi fløj hen over.

Flere steder var der fantastiske udsigtspunkter. Se billederne på de følgende sider.

Den nordlige ende af øen er 70 millioner år gammel, og pga de aktive vulkaner er den sydligste del kun 20 sekunder gammel….

Ny lava, som er yngre end 500 år, ligger hulter til bulter og er helt mørkebrun. Lige ved siden af kan lavaen være meget gammel og dermed lysere i farven, og her gror masser af planter.
Øens østlige side er meget frodig og regnfuld, mens den vestlige side er tør og grå.

Damp fra glødende lava der rammer havet Søndag rejste vi hjem, men om formiddagen havde vi tid til en flyvetur rundt på øen. Den japanske pilot var dygtig til sit håndværk, og det var en fornøjelse at flyve, men et par gange var der turbolens, så jeg var på nippet til at blive luftsyg. Det er godt at jeg ikke lever af at være pilot ligesom min bror…….
Vi var 9 passagerer, der sad ved hvert sit vindue med høretelefoner på. Dels for at lukke motorstøj ude, og dels for at kunne høre musik og pilotens kommentarer undervejs.
Musikken var flot sammensat, startende blidt for at berolige eventuelle nervøse passagerer.
Da vi nåede til den rødglødende lava, der i store dampskyer løb ned i det køligere hav, var musikken pompøs og flot.
Vi så kaffefarme og snorklebugter, og fik beskrevet hvor længe det var siden at de forskellige lavastrømme var aktive. Et sted var det kun 120 år siden at lavaen flød, og der var allerede bygget huse - nogle med en vidunderlig udsigt over Stillehavet.

Øens sydligste punkt er også USA's sydligste, - 20 grader nordlig bredde.
Et sted havde lavaen for kun 4 år siden revet store dele af en landevej væk på sin vej mod havet.
På vestsiden af øen så vi den bugt, vi holdt og beundrede, da vi kørte rundt om øen i bil.
østkysten Byen Hilo er den vådeste by i USA med masser af regnvejr. Befolkningen i byen samler drikkevand i kar, og de løber aldrig tør…..
I 60'erne ramte 2 tsunamier øen fra øst, og udslettede en by i en dyb kløft. På begge sider er der stejle flotte klipper, der majestætisk rejser sig stejlt fra havet. Det ser ud som om en kæmpekniv har skåret en skive af øen. Vandfald styrter ned højt oppe fra, og det hele virker helt uvirkeligt, som en manipuleret Hollywood-film….
På vestsiden af øen, den tørre del af øen, så vi vores hotel fra luften. De kunstvander hver dag, så derfor er der frodigt lige rundt om hotellet.

I havet på vestsiden så vi også hvaler. Det er deres sæson lige nu.
Se mange flere billeder fra denne tur på de følgende sider.
Hele flyveturen varede to spændende timer.

I en lille havneby med en lystbådehavn var en mand ved at genne nogle kæmpestore tudser ned fra en ladvogn. Han fortalte, at han havde hentet dem oppe på bjerget, og at de skulle fange fluer og insekter i området.

Lianne i lufthavnen Og så en pudsig oplevelse: Om aftenen afleverede vi bilen i lufthavnen og den indskrevne bagage. Da vi skulle til at gå igennem sikkerhedskontrollen opdagede vi at Lianne ikke i forvejen havde fået fat på en gennemsigtig plasticpose med lynlås til sin creme. Vi gik tilbage, men kunne ikke få fat på den indskrevne bagage igen. Vi skulle så lige til at indskrive den ene håndbagage, da jeg opdagede at jeg i Kastrup Lufthavn ugen forinden ved et mystisk tilfælde havde taget en plasticpose med og uden at tænke over det havde lagt den ned i min taske..... Det er hvad jeg kalder Flow Of Life.
Faktisk oplever jeg mere og mere af det i mit liv. Gode hændelser og oplevelser står i kø for mig. Så meget, at jeg er begyndt at undervise andre i det. Så andre også kan få det mindst lige så godt, som jeg har det. Det er en af grundene til at jeg laver kurset, hvor man kan lære at tjene penge på sin hobby og fritidsinteresser. Klik her for at læse mere, hvis du er interesseret.

Vi har lige rundet endnu et nytår og skriver 2007 nu!
Føler du, at du fik nok ud af 2006?
Jeg mistede en af mine rigtigt gode jævnaldrende venner, der pludselig døde af et slagtilfælde.
Det gjorde dybt indtryk på mig.
Og det gør mig endnu mere bevidst om at være i nu'et lige nu. At nyde livet i fulde drag.
Så hvad forventer DU af 2007?
Hvilke drømme har du, og hvad er din plan for at få dem opfyldt?

Mon en af dine planer kunne være at tage med os på krydstogt i Karibien i november?
Klik her for at læse om en luksusferie for kun 3.300 kroner pr person.

Kontakt mig eventuelt på post@mhoffmann.dk eller 49 26 33 11.
Jeg udgiver også en nyhedsmail, som du kan abonnere på.

Klik her for at se flere billeder fra ferien på Hawaii i januar.