Hvorfor kosttilskud?

Vi har i dag skabt os et vidunderligt samfund med masser af goder og mange muligheder. Jeg vil gerne være den første til at prise vores tid og alle de fordele vi har nu.
Men samtidig bliver vi nødt til at se på og være klar over, at der er en bagside af medaljen.


STRESS
Vi lever i en tid med fart på. Vi skal nå mere og mere på kortere og kortere tid. Vi er blevet fantastisk effektive. Men farten og effektiviteten påvirker vores indre ur og vores tilpasningsevne. Der er sjældent tid til at reflektere og tage den med ro. TID er blevet en vigtig og kostbar ressource, - men vedvarende stress slider os op.


SYGDOMME
Når vi er syge, bliver vi i dag af lægen ordineret medicin.
Helt specifikt og hurtigt og effektivt går medicin ind og påvirker en bestemt tilstand i en bestemt del af kroppen.
Men bliver vi mon syge, fordi vi MANGLER medicin?
Eller er det noget andet, vi mangler?……
Vi bliver faktisk mere og mere syge i vores samfund.
Selv børn får i dag kræft og diabetes.
Vi ser en stigning i antallet af autoimmune og degenerative sygdomme.


MEDICIN
Er du mon klar over, at der på verdensplan bliver brugt flere penge på medicin, end der bliver brugt på mad?
Den største økonomiske magtfaktor i verden er energisektoren.
Den næststørste er den farmaceutiske industri.
Flere og flere bruger medicin – men er vi blevet raskere af den grund?
Vi får sværere og sværere ved at bekæmpe vira, bakterier og parasitter.
Var du klar over, at hver 4. dødsfald er forårsaget af korrekt ordinerede lægemidler?


GIFTSTOFFER og FORURENING
Vi har skabt en masse giftstoffer, som er gavnlige for vores samfund, og som påvirker vores hverdag.
I løbet af de sidste 100 år har vi i det industrialiserede samfund kunstigt fremstillet 75.000 nye giftstoffer, som er i naturen lige nu.
Alle steder på hele jorden.
Giften er også i vores krop. Hvert menneske indeholder i gennemsnit 400 giftstoffer alene i vævet.


AFGRØDERNE
Landbruget har ændret sig. De sidste 20 år! De sidste 100 år!!
Afgrøderne bliver dyrket mere intensivt, og der bliver kunstgødet som aldrig før.


MADVARER
Vi kræver som forbrugere billige madvarer med lang opbevaringstid. Derfor bliver den mad vi køber også forarbejdet og konserveret mere end man gjorde tidligere.

Næsten al den frugt, vi køber, er høstet grøn og umoden. For hvis den blev høstet, når den havde gennemgået sin naturlige proces og var færdigmodnet, ville den være rådden, når den nåede frem til os forbrugere i forretningerne.
I frugtens modningsproces skabes en masse af de livsvigtige grundnæringsstoffer, som vores krop har brug for.


KOSTTILSKUD
Det er ikke naturligt for mennesket at spise piller eller tabletter. Hverken kosttilskud eller medicin.
Det BURDE være sådan, at de stoffer, vi har brug for, er i den mad vi indtager. Sådan er det desværre bare ikke mere.

Grunden til at vi tager kosttilskud, er, at der ikke er nok næring i vores mad.
American Medical Association, AMA, siger i deres tidsskrift JAMA i juni 2002, at det nu er nødvendigt for alle voksne og børn at tage kosttilskud.
Klik på http://jama.ama-assn.org/content/vol287/issue23/index.dtl
De sidste 35 år har det ellers været sagt, at varieret kost var nok for enhver voksen.
Men tiderne er ændret.

Under optimale omstændigheder behøver vi ikke ekstra kosttilskud.
Hvis vi levede i et giftfrit miljø uden stress, var den almindelige sunde økologiske kost, vi selv dyrkede, tilstrækkeligt for os.

Det er naturligt for vores krop at være rask og i balance. Sådan har det været i ti-tusindvis af år. Vores krop er i stand til at fungere optimalt, – hvis vi giver den de optimale betingelser.


HVEM HAR BRUG FOR KOSTTILSKUD?
Faktisk har alle levende dyr og mennesker i dag brug for kosttilskud.
Grunden er, at der ikke er det samme antal og mængde næringsstoffer i vores almindelige kost, som der tidligere var.
Derfor må disse indtages som kosttilskud.

Naturlige kosttilskud er sikre og bivirkningsfri.
Det er nemlig ikke medicin.
Det er MAD. Naturlig føde.

Kosttilskud giver kroppen de nødvendige byggesten og værktøjer, kroppen har brug for – for at den kan fungere optimalt.
Og i en optimalt fungerende krop er der ikke plads til ubalancer og helbredsmæssige udfordringer.


www.mhoffmann.dk