Psykoterapi og psykologi

Hvad er psykoterapi?

En måde at se det på, er følgende:
At gå i terapi hos en psykoterapeut er som at få sit hus isoleret af håndværkere.
Isoleringen sviner, den koster kassen lige nu - men på sigt skulle det gerne give mere varme i stuerne og en mindre varmeregning.

Mikael Hoffmann

Hvem får sit hus isoleret?

Det gør de, der er trætte af, at det trækker ind og er koldt.
Det kunne være de, der synes at deres varmeregning er for stor.
Eller de, som er miljøbevidste.

Hvad skulle forhindre, at man sørger for at få isoleret sit hus?

Det kunne være at man simpelthen ikke har råd til investeringen. Man vælger at betale den løbende høje varmeregning.
Nogen synes, at isolering er noget nymodens pjat: Man har altid levet fint med dobbeltmur og forsatsvinduer.
Og andre er bare ligeglade med om det er koldt og trækker….

Hvilke fordele er der ved at isolere sit hus?

Allerede fra den første dag, efter at håndværkerne er færdige, kan man bedre regulere varmen, så temperaturen er passende.
Efter en periode, hvor man har betalt af på investeringen, kan man på sin bankkonto se, at de løbende udgifter er blevet mindre.
Man har begrænset CO2-udslippet, og gør dermed noget godt for miljøet

Det er på nøjagtigt samme måde med psykoterapi:

Det kan tilsyneladende godt se ud, som om det kunne være slemt og hårdt at få bearbejdet gamle holdninger og overbevisninger.
Man kan have en fornemmelse af, at der måske vil blive rodet gevaldigt op i smertefulde oplevelser fra fortiden.
Man ved, hvad man har, og ved ikke, hvad man får.

Men på sigt skulle det meget gerne vise sig at livet bliver både lykkeligere og lettere, når man har tilføjet nogle nye vinkler på tilværelsen.

Hvad laver en psykoterapeut?

Mange psykologer arbejder med syge mennesker, der vil være raske (eller som er tvunget i behandling).
De fleste terapeuter arbejder med raske mennesker, der vil have det bedre i deres liv.

En psykoterapeut er til stede i nuet sammen med sin klient.
Terapien skulle gerne føre frem til en mere tiltrækkende tilstand for klienten, så vedkommende bliver mere levende og bevidst, og forbedrer sine relationer til andre mennesker

.
Kunne du tænke dig:

at der var mere overskud og større lykkefølelse i din hverdag?
at blokeringer og begrænsninger blev opløst?
at det var lettere at være i stand til at vælge og sige fra (at sætte grænser over for andre)?
at du har større intensitet/autensitet og mere formål med livet? Både i forhold til børn, ægtefælle og i arbejdsrelationer!

Hvis du svarer ja til ovennævnte, så er terapi en god investering i fremtiden.

Mikael Hoffmann Klik her for at gå til bunden af denne side, hvor du kan læse noget om hvor jeg arbejder, og hvilke tilbud jeg kan give dig.

Jeg arbejder ud fra ID-psykoterapeut-instituttets grundprincipper (www.idterapi.dk)
ID står for "IDentitet" eller "Integreret Dynamisk" psykoterapi.

7 niveauer

Der er 7 niveauer, som er 7 forskellige måder at se tingene på. Forfra og bagfra, oppefra og nedefra. Forskellig fokus, forskellige beskrivelser.

Disse 7 niveauer bruges i flæng i psykoterapien. Det er ikke sådan, at man starter med det første niveau og derefter går videre til næste.
Det er heller ikke således, at man kun arbejder med ét niveau og ikke med de andre.
De hænger alle sammen sammen i et integreret fællesskab, der har til hensigt at få klientens liv til at fungere godt eller endnu bedre.

Her er de 7 niveauer ganske kort:

Adfærd, umiddelbar måde at gøre tingene på, følelsesmæssige reaktioner, kropssprog,
Kognitive, hvordan opfatter vi virkeligheden, hvordan oplever vi verden? Hvilke briller har vi på, hvilke filtre det vi ser verden igennem?
Systemiske, interpersonelle, vores relationer med andre, hvordan vi ser os selv i relation med andre. Vores roller og relationer med andre. Vores kemi med andre. Samspilsmønstre.
Barndommen, vores baggrund, fortiden, opvækst, den rolle som fortiden spiller for os. Udviklingspsykologiske faser. Hvis man gerne vil være fri, og opleve en form for indre frihed, højnelse af livskvalitet, finde nogle sunde naturlige grænser, så er det en god ide at være opmærksom på hvilken rolle fortiden spiller, at tage ansvar for at håndtere vores egen fortid, og at kunne respondere på de impulser som fortiden spiller.
Eksistens. Hvordan forholder jeg mig til mit eget liv om min egen død? Afmagt, frihed, at eksistere som mennesker og få noget ud af det liv vi har her. Hvad betyder det?
Humanisme. Potentiale. Muligheder. Vi er som agern, som i os har kimen til at blive egetræer. Vi kommer til verden med et vældigt potentiale. Et potentiale som skal udfoldes. Vi har en køreplan, en vej til at aktualisere os selv. Hvis vi ikke bruger os selv og udfolder vores talenter og muligheder, så oplever vi en eksistentiel skyld. Hvad er formålet med livet?
Hvis der sker noget ubehageligt for mig, så skal jeg lære af det. Det er ikke andres skyld, det er en læreproces og nye muligheder.
Transpersonelle. Sin sjæl. I ordet psykologi betyder PSYKO sjæl og LOGI betyder læren om.
Hvad er sjælen dybest set? Livskvalitet, tilfredshed, lidenskab for livet, mere kærlighed, vitalitet og harmoni.

1. Adfærdspsykologiske niveau

Det første niveau er det adfærdspsykologiske niveau. Stimulus og respons. Den måde vi opfører os på. Hvordan vi reagerer mere eller mindre automatisk, og hvordan vi kan trænes os i at handle anderledes.

2. Kognitive niveau

Andet niveau er det kognitive niveau. Hvad er det, jeg tror? Vores opfattelse af verden. De briller og filtre vi tager på. Når vi reagerer, er det fordi vi opfatter hændelser på en bestemt måde. For at skabe forandring kan man ændre sin opfattelse af verden. Skifte sine indre filtre ud, eller at reparere dem. Der er mange forskellige kognitive skoler, fx NLP. Den måde vi opfatter tingene på, kan vi redigere i.

Vi har tidligt i livet lavet forskellige skemaer for hvordan vi skal reagere i bestemte situationer.

Vi har nogle bestemte overbevisninger, hvor gode eller dårlige vi er til noget bestemt.

Alle mennesker filtrerer virkeligheden for at kunne overskue og rumme den. Det sker ud fra de forskellige behov vi har. Vi handler ud fra det, vi opfatter.

3. Systemiske niveau

Tredje niveau er det systemiske niveau. Roller. Firmaer eller familier. Systemer, der spiller sammen.

Hvorfor tolker man de forskellige ting, og så reagerer på en bestemt måde? De ubehagelige selvfølelser.

Man kan opfatte en situation fra en afvist side, eller at man er tromlet ned, eller anerkendelse, eller overset, kritisk.

Der er altid to roller, der passer sammen.
Hvorfor havner man altid i bestemte roller i forhold til kollegaer eller familie eller i fritidsklubben?
Det er typisk altid de samme roller vi påtager os (havner i).
Det er som en vippe. Den psykiske fælles-økonomi. Der er ligevægt på vippen…….
Hvis jeg altid tager initiativet, er der ikke noget tilbage til dig. Eller hvis jeg tager det checkede og cool, er der bonderøven tilbage til dig. Eller jeg rydder op, så er der rodet tilbage til dig. Vi sørger begge to for at der er ligevægt på vippen. Jo mere ordentlig jeg bliver, jo mere rodet bliver du.
Jo mere følelsesmæssig jeg bliver, jo mere kølig og logisk bliver du.

Det er formdannelse. Hvis jeg tager en form, så er der andre, der automatisk tager den anden form, der passer til, som en modsætning.
På en arbejdsplads eller i et parforhold ses det tydeligst.
Hvad er det jeg ikke bryder mig om, som jeg kan se i de andre?

Så hvad gør man?

Det handler om at blive bevidst om hvad der foregår. Ikke at undgå det, men at se hvad det er der foregår, og at granske hvad der sker.
At acceptere at sådan her er det lige nu.
Hvad var det, der skete lige nu?
Hvad er det for en form jeg har, og de andre har?
Hvad opfatter de og hvad opfatter jeg?
At acceptere at sådan her er det lige nu, og så kan man bagefter gå et niveau dybere.
Hvorfor tager jeg denne form og de roller?
Hvorfor spiller jeg de roller jeg er træt af, og som kan være et fængsel for mig?

4. Psykodynamiske niveau

Fjerde niveau er det psykodynamiske niveau. Det handler om opvæksten og barndommen.
De betingelser i vores barndom, der har fået os til at gøre det, som vi gør. En bestemt måde at tænke på, som handler om barndommen.

Ubevidst er der noget, man ønsker at få gjort færdigt. Et eller andet man vil have udlevet eller helet. Typisk finder man de situationer, eller jobs eller parforhold, hvor man kan få dækket sine dybe grundlæggende behov – og dermed de samme problemer, hvis man ikke har fået dem bearbejdet.

5. Eksistentielle niveau

Det femte niveau er det eksistentielle niveau. Hvorfor tilpasser jeg mig egentlig de forhold? Hvorfor tilpasser børn sig? Det gør de, fordi de ved, at hvis de ikke gør, så dør de. Vi ved som børn godt, at vi ikke er i stand til at klare os selv, at vi er de små og hjælpeløse, og at vi er afhængige af at nogen tager sig af os. Vi har brug for mors og fars omsorg, beskyttelse og kærlighed.

Vi har et instinkt for bestemte grundlæggende følelser. Et behov for at høre til at være en del af familien og slægten og gruppen. En form for samhørighed med familien, stammen, gruppen, klassen, firmaet, samfundet. Vi er bange for at blive efterladt i isolation, og vi har behov for mening i vores liv. Hvis tilværelsen bliver for uforståelig, for grum, ond eller grim, så vil vi søge en mening. Hvis der ikke er retfærdighed til, vil vi føle os overvældede af så tilfældigt det hele er. Vi stiller os spørgsmålet: Er der ikke nogen, der har check på det, er der ingen mening med det? Hvis der ikke er nogen mening, er jeg så bare et tilfælde? Hvad er min eksistensberettigelse? Jeg har behov for at høre til, og at der er mening og sammenhæng. Dette er et grundlæggende behov. Vi har en dyb angst for det meningsløse og tilfældige. Det er derfor at fulde forældre af børn opfattes som en større trussel, end voldelige forældre gør.

Vi er bange for eksistentiel isolation, som godt kan finde sted sammen med andre mennesker.

Ansvarlighed er et andet tema. Det bedste er at være medansvarlig for sit eget liv. At være medskaber af sit liv. Her har vi dilemmaet mellem frihed og tvang, og dødsangst eller angsten for ikke-eksistens. Det er for mange mennesker en dyb rædsel. Det har mange filosoffer arbejdet med.

Meget af det, vi prøver at undgå, er at blive udstødt eller afvist. Man er bange for at blive offer. Så bruger vi nogle strategier, som gør at de andre synes at vi er OK, at vi er dygtige og at det er OK hvad vi gør.
Vi fastholder os selv i et selvbillede.
Meget er baseret på at vi undgår eksistentielle følelser. Det vil være en fordel på et tidspunkt at arbejde med sin eksistentielle angst. Mange gange kan man godt selv se, at man reagerer uhensigtsmæssigt.

Det eksistentielle niveau er tærskelens vogter. Det er der hvor vi stopper. Det er for smertefuldt og angstfremkaldende. Det er for svært at konfrontere.
Det er nemmest at opdage hvis vi sætter os ned i en travl periode i fx et kvarter og ikke lave noget som helst, for så vil vi mærke panikken og rastløsheden og uhyggen fordi det er eksistentielt. Hvis jeg kunne lære at stoppe op og konfrontere mig med følelserne, hvis jeg bliver ven med min egen ensomhed eller min angst eller meningsløshed, hvis jeg kan mærke den totale meningsløshed, hvad jeg frygter ved ensomheden….

Mange mennesker prøver at undgå ensomheden. Hvis jeg kunne lære at mærke hvordan det føles, hvor mærker jeg smerten? Hvad sker der i min krop? Hvis jeg er nysgerrig på hvad det er.

Hvis jeg kan mærke følelserne ved at gå igennem niveauerne, så kan jeg bryde mønsteret. Nu kan jeg mærke hvilke følelser jeg forsøger at undgå. Hvis du bliver nysgerrig ind i det værste, du kan forestille dig, og du kan mærke det, så begynder følelserne at ændre sig fordi de går i opløsning. Det er som om at den menneskelighed nedenunder, fred og ro i øjeblikket, begynder at pible frem under dine eksistentielle følelser.

Hvis jeg kunne opdage at jeg holder mig væk fra min egen sjæl ved at jeg tager bestemte former, ved at gå ind i psykisk fællesøkonomi. Hvis jeg kunne blive ven med de eksistentielle følelser, så ville smerten opløse sig. Det kan godt tage et stykke tid.

Hvis jeg ikke behøver at undgå nogen bestemte smertefulde følelser, så behøver jeg ikke at tage en bestemt form. Ting opløser sig selv, hvis de får tid og mulighed for det. Jeg er i mig. Min oplevelse af væren og identitet. Sigtbarheden bliver meget bedre. Jeg kan sanse hvad der foregår. Det vil sige at jeg kan mærke HVAD der betyder noget for mig. De langsigtede ting. Jeg kan begynde at sige ja og nej på de rigtige tidspunkter. Jeg er tro overfor det, der er sandt for mig.

6. Humanistiske niveau

Det sjette niveau er det humanistiske niveau.
Potentialet
Vi kommer ud af en humanistisk menneskeforståelse
Vi er det egentlig allerede.
Vi er ikke mennesker som har et højere selv, vi ER et højere selv.
Egoet er den moderne version af djævelen, som man i gamle dage forsøgte at skaffe sig af med. Der er dybest set ikke noget ego. Der er en sjæl, som tager form, og når den tager de forskellige former, så presser vi vores egen essens ud, så vi føler os ulykkelige og tomme, mister overblikket, bliver emotionelle og reagerer automatisk,
Det er ikke fordi der er et dumt ego, en satan vi skal skaffe os af med, det handler om at komme ud af form. At opdage at jeg har trukket mig sammen, og lære at give slip.
Det har altid været der, det er blot presset ned i en sammentrækning.
Vores arbejde er at få folk til at opdage hvilke former de tager,
Når vi får kontakt med essens, opdager vi at vi før lå og sov.

Kombinationen af østlig erfaring med meditation og vestlig erfaring med psykologi er det optimale.

7. Transpersonelle niveau

Det syvende niveau er det transpersonelle niveau, spirituelle niveau, ud over personligheden.
I det hele samfund er der funktioner til alle. Nogle er gadefejere andre er statsministre. Det er ikke alle, der skal være det samme eller være selvstændige.
Nogle holder fast i det samme hele livet. Andre, ligesom jeg, skifter ofte retning og karriere.
Det handler om at se på os alle sammen som en helhed. Finde en niche hvor man er tilfreds. Det kan selvfølgelig godt ændre sig.

Vi har ikke en sjæl. Vi ER en sjæl.
Vi bliver født som sjæl og bevidsthed. Vi er levende og bevidste. Vi er ikke danskere, mænd eller kvinder, gamle eller unge. Vi er identificerede med at være født som danskere. Vi er ikke vores krop eller vores tanker eller vores følelser. Det er alt sammen noget vi har til låns.
Vi er tilbøjelige til at tage form efter vores omgivelser. Det er for at kunne overleve. For at kunne være i denne verden. For at få den beskyttelse og næring og kærlighed som vi har brug for. Det, der er oprindeligt er en umiddelbar tilstedeværelse, en åbenhed, en glæde og harmoni som et spædbarn har, en oprigtig kærlighed og begejstring for livet, det er Person-lig-hed i stedet for bare Person. Men i løbet af vores opvækst mister vi kontakten med vores umiddelbare oplevelse af at JEG ER, så bliver vi til personligheder. Så får vi selvbilleder. Det er en del af prisen for at udvikle sit sprog og sociale kompetencer. Men det sørgelige er at længe efter at vi kan stå på egne ben og kunne overleve, længe efter at vi er afhængige af vores forældres påskønnelse, anerkendelse, kærlighed, omsorg og beskyttelse, så bliver vi ved med at tage form. Vi bliver ved med at tro at vi er vores navn, alder, udseende, adresse, talent, evner, helbred, vores mere eller mindre moderigtige udseende, vores vægt, vores karrieremæssige succes eller mangel på samme, bliver vi identificeret adfærd, med vores tanker og adfærd, det vi tror på og ikke tror på, vores religion, så vi egentlig glemmer vores oprindelige natur. Dermed tager vi ikke ansvar for vores egen sjæl. I dybeste forstand tager vi ikke ansvar for vores dybeste værens-kerne, vores eksistens. Så det handler om at komme i kontakt med det lag igen. Det har intet med New-Age eller ukulte ting at gøre. Med lyserød spirituel romantik eller mystiske okulte evner eller andet. Derimod er spiritualitet noget meget jordnært, om sjæl, væren og nærvær, om en dyb oplevelse af nærende, livsbekræftende, selvopfyldende eksistens. Så det handler ikke kun om at bryde uhensigtsmæssige vaner, tolkninger, behov, roller, samspilsmønstre, og tage ansvar for at bryde fortidens gentagelsestvang, eller rumme sine følelser. Det handler egentlig dybest set om døre ind til sjælen. Ind til vores dybeste væren. Og det er ikke en proces der lige klares på en eftermiddag. Det kunne godt tage temmelig lang tid at genfinde kontakten ind til os selv. Det handler egentlig om at opdage formerne, alle de etiketter vi har sat på os selv, alle de mere eller mindre tvangsprægede ubevidste roller vi spiller – eller som vi ikke ved at vi spiller. Al den identifikation der foregår med de forskellige former. Så det handler om at komme ud af form, forstået på den måde at lære at komme ud af rollerne, ud af maskerne, ud af selvforståelsen, og genopdage vores dybeste eksistens væren.

Ovenstående er de syv forskellige niveauer at anskue problematikker på.

De fem faser

I enhver udvikling er der på en måde fem faser man gennemgår. Lad os tage et eksempel. En person bliver fortørnet og vred, når andre kommenterer vedkommendes påklædning.
I første fase er personen slet ikke klar over, at det er kommentarerne om påklædningen, der tricker et vredesudbrud.
I anden fase er vedkommende klar over at det er kommentarerne, men er ikke i stand til at stoppe vredesudbruddet. Det griber personen, som gør det pr automatik.
I tredje fase kommer vredesudbruddet, men vedkommende stopper det selv, inden det udvikler sig.
I fjerde fase tænker personen pludselig: "Hov, tidligere ville jeg have været vred i denne situation, og det er jeg ikke mere!"
I femte fase er det ikke-eksisterende. Vedkommende tænker slet ikke mere over hverken kommentarer eller vrede.

Forandringsprocesserne

Og hvordan kan vi så ændre noget som helst? Hvis der er noget, der ikke virker, kan vi så gøre noget andet?

Vi skal genvinde den frie vilje, og det gør vi gennem de 7 forandringsprocesser:

1) Bevidstgørelse. Først opdage vores begrænsende sider, vores egne negative tanker om andre mennesker, være opmærksomme hvad det er der er bremseklodsen. Vi skaber vores eget liv med vores eget selvbillede, og hvis det er negativt skaber vi et negativt liv.
Hvad er det man identificerer sig med, og ikke identificerer sig med?
Følge opmærksomheden, give nye erfaringer.

2) Ændre holdning. De fleste vil hurtigst muligt skaffe sig af med en offerrolle eller behagerolle, og det er derfor at det går så godt for turbo-værktøjerne og lykkepillerne og medicinen. Så behøver man ikke at se dæmonerne i øjnene og ændre dem eller favne dem essentielt. Så vi er nødt til at ændre holdning til os selv og vores egne muligligheder, hvis vi vil ønsker en BLIVENDE og VEDVARENDE forandring til det bedre.

3) Løse spændinger op. Katarsis, så det kan frigøre energi, lade batterierne op på en konstruktiv måde. Energiforløsning.

4) Lære nye kompetencer. Lære noget nyt. At mestre vores egne sindsprocesser. At vi er i stand til at opstille nye mål. At gøre noget nyt.
Nogle nye aktiviteter. At checke resultater. At have nogle klare succeskriterier. At blive bedre til at kommunikere med os selv og med andre.

5) Integration. Når der er indre konflikt, manglende selvværd og selvfølelse så er vi spaltet fra os selv. At få mere samling på os selv. Så vi er i stand til at gøre det vi har sat os for. At der er overensstemmelse mellem vores mål og vores handlinger. At de resultater vi får stemmer overens med hvad vi gerne vil. At vi får tanker og følelser og krop til at hænge sammen.

6) Ansvarliggørelse. At tage ansvar. Et er at opdage nogle ting og ændre holdning, du skal også ændre det i praksis.

7) Identitet-ændring eller dis-identifikation. Vi skal have brudt identifikationen med rollerne, fordi når vi reagerer fra forskellige sider af os selv er vi ikke frie. Det er når vi er reaktive i stedet for kreative. (Læg mærke til at det kun er K’et der har byttet plads). Så vi skal bryde identifikationen med rollerne og det, der ligger nedenunder. Der kan bruges forskellige processer og teknikker, der går ud på at opdage de forskellige roller, som har begrænsende tankesæt. Det er jo meget forskelligt hvad vi tænker og føler når vi har en god dag og når vi har en dårlig dag. Er vi den samme når vi møder en god ven, eller vores ekskæreste? Vores gamle lærer eller vores søn? Vores kunde eller vores ægtefælle? Det handler om at opdage de forskellige (begrænsende) personlighedssider. Og lære dem så godt at kende at vi kan genkende dem når de dukker op og træde ud af dem. Inden da er vi ikke frie.

Det gælder om at komme igennem de fem faser, som omtalt tidligere (ubevidsthed, bevidsthed, ubevidsthed).

At komme i kontakt med det bevidste jeg uden identifikationer. At der er frit valg og alternativer. Så begynder tilværelsen at ændre karakter. Så får vi indflydelse på vores eget liv.
Så vores målsætning ikke er styret af andre mennesker, om vi kan præstere nok, om vi er gode nok, om vi bliver forstået rigtigt, om vi er dygtige nok.
Når vores selvfølelse bliver defineret af hvad vi står for, hvad er vigtigt? Hvad er det for værdier jeg repræsenterer? Hvad er det for et liv jeg vælger at leve, set i lyset af at livet (nok) ikke varer evigt? Det er et helt andet frit liv.

Disse syv trin med forandringsprocesser er måderne at ændre nogle uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og holdninger på, således at livet bliver lettere og bedre.

Klik på www.MikaelHoffmann.dk/parterapi for at læse noget om parterapi.

Sted og måde

Terapi-sessionerne finder sted i København, hvor vi laver forskellige fysiske, følelsesmæssige og mentale aktiviteter. Typisk er det en time ad gangen, en gang om ugen.
Klik på www.MikaelHoffmann.dk/klienter for at læse om andres erfaringer med dette.

Skriv eller ring til mig for at høre, om der er venteliste, samt om priser.

Med venlig hilsen

Mikael Hoffmann
Selvstændig Helse-Coach og Psykoterapeut
Telefon: 36 99 2 456
Email: terapi@MikaelHoffmann.dk